Aarhus Studenter-Sangere


Morten Bunk (f. 1994) startede sin musikalske karriere i Herning Kirkes Drengekor, hvor han var medlem fra 2003-2014.

Efter at have færdiggjort den præliminære organistuddannelse på Vestervig Kirkemusikskole blev han i sommeren 2014 ansat som organist og korleder ved Den Danske Kirke i London. Her dirigerede og arrangerede han flere koncerter i samarbejde med bl.a. Guildhall School of Music and Drama, The Royal Academy of Music og Den Danske Ambassade.

I 2015 blev Morten optaget på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han nu studerer orgel og korledelse med viderestudier i direktion hos Peter Hanke på Voces Academy i Gentofte.

Morten Bunk har givet adskillige koncerter både som organist, sanger og dirigent og har bl.a. dirigeret Herning Kirkes Drengekor ved en koncert i Adelaide Town Hall i efteråret 2014.