Aarhus Studenter-Sangere

Aarhus Studenter-Sangere gennem 84 år

 

 

Aarhus Studenter-Sangere blev stiftet den 20. februar 1930, og koret havde altså 75-års-jubilæum i 2005.

I den anledning afholdt vi et stort jubilæums-show udformet som et festfyrværkeri af korets tidligere aktiviteter blandet med indslag fra korets nyere repertoire.

Ved jubilæumskoncerten, der løb af stabelen den 10. maj klokken 19.00 i Musikhuset Aarhus, medvirkede en række af korets tidligere samarbejdspartnere (dirigenter, solister og sangere).

Koncerten afholdtes under overværelse af vores protektor H.K.H. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary, som også deltog i den efterfølgende gallamiddag for koret og dets gæster.

Jyllands-Posten bragte den 3/2-05 en artikel om forberedelserne til koncerten. Artiklen kan læses her.

Jubilæumsskriftet omhandler primært de sidste 25 år. Det er muligt at læse om korets første 50 år ved at hente vores 50-års-jubilæumsskrift. God fornøjelse.

75-års-jubilæumsskrift 2005

Appendiks: 

Tanker om mandskorsang

 

De første 50 år af Aarhus Studenter-Sangeres historie er beskrevet i et skrift fra 50-års-jubilæet.
50-års-jubilæumsskrift 1980 med billeder (pdf, 15 Mb)
50-års-jubilæumsskrift 1980 uden billeder (pdf, 1,5 Mb)

 

Korets dirigenter gennem de sidste 84 år. Der er en smule usikkerhed om nogle af årstallene.

Thomas Jensen 1930-1933
Birger Gade 1933-1938
Paul Knudsen 1937 - 1955
Georg Fjeldrad 1938-1948
Johannes Nørgaard 1948-1953
Herluf ”Luffe” Houengaard 1953 - 1955
Gerhard Schepelern 1955-1958
Henrik Schiøtz (Aksels bror) 1958-1969
Karl Clausen 1963-1968
Helge Gad 60’erne
Finn Egeland Hansen 1978
Ole Straarup 1978
Per Worsøe Laursen 1978 - 1986
Uffe Most 1986 - 1993
Michael Deltchev 1993 – 2000
Simon Faber 1994 - 1998 (hjælpedirigent)
Dorthe Gårdbo Rasmussen 2000 - 2008
Kjeld Jensen 2004 (Barselvikar)
Henrik Matthiesen 2008 - 2010
Mads Djernes 2010 - 2014
Lars Bach Hansen 2014 -

Første koncert:
Lørdag den 3. maj 1930 medvirkede Aarhus Studenter-Sangere første gang som kor:
- ved Den jydske Handelshøjskole 25-års jubilæum.